Området

Nogle kan mene, at vi bor “in the middle of nowhere” – selv synes vi, at vi bor midt i det hele.

Området byder på fantastisk mange friluftsmuligheder:
– Mod vest har vi kun 5 km til Vesterhavet med kilometervis af sandstrande og badebyen Søndervig.
– Kun 4 km mod øst har vi den gamle købstad Ringkøbing
– Mod syd og nord ligger to fjorde: Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord.
Her er der børnevenlige badestrande og rigtig gode muligheder for både wind- og kitesurfing. Kun 2 km fra Harbogaarde BB findes et hotspot for kite-surfing og derudover er Hvide Sande (20km) centrum for både wind- og kitesurfing. www.westwind.dk

Hvis man er interesseret i fugle, har vi store fuglereservater ved Vest Stadil Fjord og på Tipperne i den sydlige ende af Ringkøbing Fjord. På naturstyrelsens hjemmeside findes mange oplysninger om hele området. Fx publikationer om Ringkøbing Fjord. www.naturstyrelsen.dk eller www.udinaturen.dk ; www.dofvestjylland.dk

Er det fiskeri, der har din interesse, er der gode muligheder ved både åer og søer. Skjern Å (30 km) er berømt for sine laks og naturreservatet Skjernådalen. De mere lokale åer har også en god fiskebestand, og naturligvis er der mange “put-and-take”-søer i området.

Lige uden for vores gård kan man følge cykelstien, som fører både rundt om fjordene og har forbindelse til Vestkystruten(cykelrute nr.1) Har I ikke selv cykler med, kan de lejes hos Hvide Sande Bike, som leverer cyklerne på adressen. www.hvidesandebike.dk

Vi har to 18-hullers golfbaner i området, Holmsland Klit Golf (4 km) og Dejbjerg Golf (20 km) www.holmslandklitgolf.dk og www.dejbjerggk.dk

For haveinteresserede:
Området byder på forskelligartede haveoplevelser. Inden for 10 km har vi Forundringens Have, hostahaven Enemærket og Laubjergs Rosenhave. www.forundringenshave.dk, www.enemaerkets-hostahave.dk, og www.laubjergs-rosenhave.dk
Ca 25 km nord på finder man Fru Pedersens Have og Flamingo Park også kendt som Fjumses Have fra Søren Ryges tv-udsendelse. www.frupedersenshave.dk og www.flamingo-naturpark.dk

Historie i byen og naturen:
Ringkøbing-Skjern Museum formidler mange historie- og naturoplevelser.
www.levendehistorie.dk

Andre aktiviteter:
Turistforeningens eventkalender: www.hvidesande.dk
www.exploring.dk, www.stauningwhisky.dk, www.flymuseum.dk, www.hestevognskørsel.dk, www.sondervigranch.dk

Byerne
Den smukke gamle købstad Ringkøbing er altid et besøg værd. Gå fx. en tur i de gamle gader og nyd den gamle byggestil.
Der er gode indkøbsmuligheder og en hyggelig havn.

Søndervig er en spændende badeby med forretninger, bowling, badeland og sandskulpturfestival. Der er adgang til Vesterhavets berømte sandstrande.

Fiskerbyen Hvide Sande med museet “Fiskeriets Hus” er også et besøg værd. Gå en tur på havnen og se kutterne komme ind. Der er gode muligheder for at fiske fra molerne.
Man kan købe friske og røgede fisk i byen.

2sprog_hvide_sande_dk-de

ANDRE LINKS:
Oplysninger fra turistforeningen
Fiskeriets Hus